Uddrag fra bogen om Hundested Havn gennem ethundrede år 1862-1962 - om havnens udvikling i 1920'erne og 30'erne

"Der blev anlagt jernbanebro, kulimport med stor kran og oliedepoterne fik lagerpladser. I transporthavnen blev der losset kul, cement, træ og kunstgødning. Den var transithavn for kultransporter for de nordsjællandske gasværker og for storkøbmænd og trælasthandler i Hillerød, ligesom den en årrække var transithavn for D.S.B. af skærveballast, ligesom havnen i isperioder benyttedes som transithavn af købstæderne Frederiksværk og Frederikssund. Ved etableringen af færgeforbindelserne Rørvig-Hundested og senere Grenå-Hundested anlagdes færgelejerne i trafikhavnen, så det blev en bydende nødvendighed at udvide fiskerihavnen for at skaffe plads til den forøgede fiskerflåde.

Den var i de senere år forøget med 25-30 nye kuttere, der var langt større, - på omkring 30-40 tons. I 1936 anlagdes det indre fiskeribassin. Det gjorde havnen dobbelt så stor, idet kajlængden blev forøget fra 285 løbende meter til 570. Denne udvidelse gav plads til en masse foranstaltninger, som var hårdt tiltrængt på havnen; - først og fremmest til fiskernes redskaber, redskabshuse, tjærekedel, barkhus, redningsstation, bådeværfter, eksportvirksomheder, fiskehuse, røgeri, salteri, salgsforeningsbygning og fiskeauktionshal, ligesom industrien opbyggedes på og omkring havnen. F.eks. Hundested Motorfabrik, der fra et beskedent reparationsværksted på havnepladsen har udviklet sig til en stor fabrik, som idag har forretningsforbindelser (1962 red.) over hele verden. Gubbens Konservesfabrik, A/S Fiskeriprodukt- og filétfabrik, er også industrier, som havnen har skabt betingelser for."

Kan kun købes antikvarisk.

"At spise smørrebrød i Skive"

Trods alle sikkerhedsforanstaltninger og kneb resulterede det florerende ulovlige fiskeri ofte i at fiskerne blev taget af kontrollen og idømt bøder. Mange betalte deres bøder, men lige så ofte valgte fiskerne at afsone bøden i fængsel. For rede penge kunne de dårligt undvære, tid havde de til gengæld mere af, især om vinteren. De dømte havde selv indflydelse på hvornår forseelsen skulle sones, og de fleste valgte den stille periode lige før Jul. Man kunne jo satse på at det blev isvinter, og i stedet lægge sit fængselsophold i januar eller februar. Et par uger i arresten om vinteren var således en mulighed som mange fiskere tog med i deres overvejelser over årets forløb.
 

At afsone en dom for ulovligt fiskeri blev ikke regnet for nogen skam. I hvert fald ikke i Glyngøre hvor det var den herskende opfattelse at lovgivningen var uretfærdig og at dommene var overgreb mod de små i samfundet. Denne holdning afspejlede sig hos børnene. De legede ikke "røvere og soldater" eller "indianere og cowboys". De legede "fiskere og kontroller". Legen havde imidlertid den ulempe at der aldrig var nogen, der havde lyst til at være "kontroller". Og de der alligevel meldte sig, risikerede at blive tævet godt igennem af de andre når legen rigtigt udartede.

Glyngøreboerne talte ikke om at nu var den og den kommet i fængsel på grund af ulovligt fiskeri. Man plejede med en spøgefuld omskrivning at sige at vedkommende var "på højskole" eller "i Skive for at spise smørrebrød."